Hvis du har været i fertilitetsbehandling i flere år, så har du formentlig overvejet, om du skal stoppe behandlingen på et tidspunkt. Hvor længe skal du fortsætte med at ”kæmpe” for at blive gravid. Hvordan skal dit liv se ud, hvis din drøm om at skabe din egen familie ikke lykkedes? Der er mange overvejelser og følelser i spil.
Vi har inviteret Sanne Schiørring Madsen med til vores netværksmøde. Du kender hende måske fra den seneste sæson af ‘Landmand søger kærlighed’. Sanne kommer og fortæller sin historie om, hvordan stress ”pludselig ramte hende,” og hvordan stress blev et pejlemærke for, hvor stor en sorg, det er, ikke at blive mor. Sanne fortæller samtidig, hvordan hun har arbejdet med sig selv, og hvor i livet hun er i dag.
Mødet foregår online, og du kan deltage, uanset hvor du befinder dig. Efter Sannes indlæg kan du stille spørgsmål, og derefter have en dialog med de øvrige deltagere.
Tilmelding til netværksmødet sendes til info@fertilitetogtab.dk
Mødet er gratis for medlemmer. Er du ikke medlem, er første møde gratis.
Hvor: vi mødes online, så du kan deltage uanset, hvor i landet du er.
Er du endnu ikke medlem af Fertilitet & Tab, kan du læse mere om fordelene ved at være medlem og melde dig ind her: fertilitetogtab.dk/medlemsfordele