Ufrivillige Gentagne
Aborter (FUGA)

I 2019 fusionerede Patientforeningen Fertilitet & Tab med Foreningen Ufrivillige Gentagne Aborter (FUGA) med en fælles målsætning om at tilbyde den bedst mulige hjælp, både til de kvinder som er ufrivilligt barnløse, og til kvinder og par, som har mistet flere gange.

Foreningen tilbyder netværksmøder for kvinder, som har haft gentagne ufrivillige aborter, som faciliteres af foreningens jordemoder og terapeut, Helene Cagara.

Møderne henvender sig både til medlemmer og ikke-medlemmer. Find kommende netværksmøder og praktisk information i aktivitetskalenderen.

Definition af abort:

Spontan abort er et ufrivilligt graviditetstab før 22 fulde svangerskabsuger.
Inddeles i:

      • Abort 1. trimester, graviditetstab inden udgangen af 12. graviditetsuge
      • Abort 2. trimester, graviditetstab efter 12. graviditetsuge

Forekomst

  • 25-30 % af alle gravide bløder på et tidspunkt under graviditeten – halvdelen af disse aborterer
  • Langt flere – formentligt over 50 % af alle befrugtninger – aborteres. I de fleste tilfælde forveksles det med en forsinket menstruation og kvinden har ikke opdaget hun var gravid
  • 25 % af de graviditeter, hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, ender i et graviditetstab
  • De fleste spontane aborter forekommer i 1. trimester
  • Kvindens alder er meget afgørende – både for forekomsten af graviditetstab og risikoen for gentagelse
  • Den samlede risiko for graviditetstab er 13,5 % ifølge dansk undersøgelse i aldersgrupperne:
      • For en kvinde på 20-24 år er risikoen 9 %
      • For en kvinde på 35 år er risikoen 20 %
      • For en kvinde på 42 år er risikoen 55 %

Årsager

Hos over halvdelen af de par, der oplever gentagne graviditetstab, findes der ingen entydig årsag til graviditetstabene.

Jo flere graviditetstab kvinden har, jo større er sandsynligheden for, at årsagen til tabet ikke kan findes hos fosteret, men hos kvinden eller manden.

Følgende faktorer kan have betydning:

  • Afvigelser i livmoderen, som f.eks. skillevæg, arvæv, Ashermans syndrom, polypper, fibromer, todelt livmoder, dobbelt livmoder mv.
  • Forskellige former for kromosomafvigelser hos både mand og kvinde – I mere end 50-60% af alle graviditetstab foreligger der kromosomfejl
  • Endokrine forstyrrelser, som f.eks. for højt eller for lavt stofskifte, PCOS, for højt eller for lavt prolaktin, sukkersyge mv.
  • Trombofilitilstande, som f.eks. Faktor V Leiden, Faktor II genmutation, antitrombin-mangel, antifosfolipidantistofsyndrom mv.
  • Immunologiske forstyrrelser i det medfødte og/eller tilpassede immunforsvar.
  • Infertilitet, som f.eks. høj alder (i fertilitetssammenhæng), nedsat ægreserve, nedsat ægkvalitet,

PCOS, endometriose, nedsat endometriereceptivitet (nedsætter muligheden for at et befrugtet æg kan sætte sig fast eller videreudvikle sig)

  • Livsstilsfaktorer som f.eks. overvægt og rygning.
  • Påvirket sædkvalitet, som f.eks. DNA-fragmentation
  • “Big Brother is killing you” – Kvinder med sekundær abortus habitualis – og en førstefødt dreng, har en større risiko for tab, hvis de har en vævstype, der kan præsentere mandlige antigener

Kvinder med gentagne graviditetstab har dobbelt så hyppigt stress og fem gange hyppigere forekomst af moderat til svær depression sammenlignet med øvrige kvinder, der forsøger at få børn.

Relevante artikler