Zenia Maltha om at miste:
Kroppen forstår det før hjertet
Af journalist
Anne Buur
"
Er du sikker på, at du er gravid?
Indledning
Sådan lyder spørgsmålet fra vagtlægen i venteværelset og foran de øvrige patienter. Zenia Maltha føler sig både udstillet og forvirret, men episoden bliver en slags forsmag på de tab, der følger, og på den manglende empati og omsorg, hun senere oplever som patient i sundhedsvæsenet.
Det er dagen før nakkefoldsscanningen, og graviditeten har indtil da været nem og uproblematisk. Zenia og hendes mand har set hjerteblink ved en tidlig scanning. De glæder sig og har fortalt deres lille datter, at hun skal være storesøster.
Den dag i venteværelset har Zenia opsøgt læge-vagten, fordi hun bløder en smule og oplever lette smerter. Lægen får hende til at tage en graviditetstest, som er negativ, og kort efter kommer han ud i venteværelset og spørger, om hun er sikker på, at hun er gravid.
Derefter bliver Zenia sendt hjem. Hjemme tager hun endnu en graviditetstest, som denne gang er positiv. Hun er usikker på, hvad hun skal tænke og tro og vælger at kontakte fødegangen for at få svar på, hvad det er, der sker.
Graviditetstab og limbo
Næste dag viser en scanning, at Zenia har haft en missed abortion. Hjertet er holdt op med at slå i uge 10, og Zenia skal igennem en medicinsk abort, som er forfærdelig smertefuld. Oveni de fysiske smerter rammer sorgen også parret, som pludse-lig står i en situation, de overhovedet ikke havde forestillet sig kunne ske.
”Det kom fuldstændig bag på os, at det skete. Og jeg prøvede hele tiden at finde en grund. Var det fordi, jeg havde været på vandretur? Eller skyldtes det den skiferie, jeg var på, da jeg opdagede, at jeg var gravid?” spørger Zenia retorisk.
Efterfølgende oplevede Zenia endnu to tab. Et i uge 5 og et omkring uge 7 eller 8. Her var der tale om en graviditet uden for livmoderen. Det var et forvirrende forløb, som strakte sig over halvanden uge med scanninger og blodprøver. Graviditetshormonet hCG steg, men ikke nok, fik parret at vide. Det kunne også være en slow starter, men de var nødt til at se tiden an nogle dage.
”Vi gik i limbo i en uges tid, hvor vi ikke vidste, hvad der skulle ske,” fortæller Zenia. Til sidst var operation den eneste udvej, og det blev dermed parrets tredje graviditetstab. ”Det første tab var faktisk det hårdeste. I de to tab der fulgte, holdt jeg graviditeten ud i strakt arm. Jeg tvivlede hele tiden og troede ikke på, at graviditeten ville vare ved,” siger Zenia.
Ren rutine for personalet
Hun valgte at dele ud af sin historie på Instagram efter sine tab, og blev mødt med en stor portion kærlighed og forståelse.
En omsorg og opmærksomhed, hun faktisk savnede i sundhedsvæsenet i forbindelse med sine tab.
”Det er tydeligt, at det for personalet er rutine. De fortæller dig, at det sker for mange, og at det ikke er unormalt. Jeg kom faktisk til at føle, at jeg ikke måtte være ked af det, men for os var det jo noget af det mest frygtelige, der kunne ske,” fortæller Zenia.
Hun savnede i den grad at blive spurgt ind til, hvordan hun havde det, og hvad hun mærkede. Specifikke spørgsmål, som kunne åbne op for en vigtig samtale. Det faktum, at der heller ikke var nogen opfølgning hverken fysisk eller psykisk, beskriver Zenia også som ”helt vanvittig.”
På fertilitetsklinikken, hvor Zenia og hendes mand startede i IVF-behandling efter de tre tab, var personalet søde og fleksible, men heller ikke her var der nogen snak om, hvordan de havde det.
Ingen lykkelig graviditet
Heldigvis oplevede Zenia ikke, at det hårde forløb gik ud over parforholdet. Hun konstaterer tørt, at hendes mand nok ikke synes, hun var så sjov at være sammen med, fordi hun var meget vred og trist. Men han var god til at give hende plads, og så beskriver Zenia ham som en forstående og overbærende mand. Han var selvfølgelig også ked af det undervejs, men han var især ked af at se Zenia være ked af det.
Den dårlige samvittighed ramte til gengæld hårdt i forhold til parrets datter. Hun havde set frem til at blive storesøster, og pludselig var det usikkert, om det overhovedet kom til at ske. Det gav også anledning til en snak om, hvor længe de kunne holde til at blive ved med at prøve.
De blev enige om at fortsætte i to år, og så ville deres grænse sandsynligvis være nået. Allerede på det tidspunkt var den oprindelige drøm om den perfekte aldersforskel mellem børnene punkteret. Men selvfølgelig var det vigtigste, at de forhåbentlig ville lykkes med at få endnu et barn og gøre deres datter til storesøster.
Det lykkedes at blive gravid efter fertilitetsbehandling, men graviditeten var på ingen måde lykkelig eller forventningsfuld.
”Graviditeten var ikke særlig nice. Jeg var ikke glad for at være gravid. Det blev noget, der skulle overstås, så vi forhåbentlig kunne få vores baby med hjem. Vi talte ikke om graviditeten herhjemme, og ved hver scanning var vi bange for, at der ikke var liv,” siger Zenia.
Hun var depressiv og isolerede sig voldsomt under graviditeten. Der var dage, hvor hun end ikke kom ud af sengen. Først efter misdannelsesscanningen begyndte Zenia at tro på, at de ville få en baby med hjem. Hun beskriver fertilitetsbehandling som benhård at gennemgå. Ikke så meget på grund af hormonerne og de fysiske bivirkninger, men fordi det er psykisk hårdt.
En sommerfugl med brækket vinge
Zenia blev for nylig mor for anden gang, og hun er derfor nu i en situation, hvor hun kan se tilbage å et forløb med tab og fertilitetsbehandling. Sommerfuglen, som blev tatoveret på hendes mave efter det første tab, er en måde at bære det lille liv med videre, som ikke fik lov at se dagens lys. Som en sommerfugl med en brækket vinge, og et minde, der er med til at give styrke.
Zenia deler autentisk ud af sit liv på Instagram om både de gode stunder, og de svære. Hun er digital kreatør, jæger, stor fan af naturen og deltog bl.a. i Alene i Vildmarken sæson 9. Hendes profil er fyldt med billeder fra udendørs oplevelser og familieliv, men også hendes meget ærlige skriv om at miste.
Hendes historie rundes af her med hendes eget ærlige skriv, da hun lige havde mistet for tredje gang:
”At miste noget, der endnu ikke var blevet til, men allerede var elsket, er en særlig slags sorg. En blanding af håb, drømme og kærlighed, der pludselig forsvinder. Kroppen forstår det før hjertet. Og hjertet…det halter bagefter.”
