Zenia Maltha om at miste:
Når fertilitetsbehandlingen
afsluttes uden barn på vej
Af journalist
Anne Buur
"
Er du sikker på, at du er gravid?
Indledning
Undersøgelser viser, at tre ud af fire par i fertilitetsbehandling får et barn indenfor fem år. Succesraten afhænger dog i høj grad af kvindens alder, da det er vanskeligere at opnå en graviditet, jo ældre man er. Derudover gemmer der sig i tallene en overset gruppe i fertilitetssammenhæng, nemlig de kvinder, mænd og par, som trods gentagne fertilitetsbehandlinger ikke opnår en graviditet. Denne gruppe står overfor et nyt livsvilkår, som de færreste har forberedt sig på.
Nemlig et liv uden børn. De fleste, der starter i et behandlingsforløb, har som udgangspunkt en tro på, at det nok skal lykkes at få et barn med hjælp fra dygtige fertilitetslæger og den moderne teknologi. Alt afhængig af hvad parret fejler, kan forløbet blive langt, eller betingelserne kan ændres undervejs.
For nogle bliver det aktuelt med en donor, hvis drømmen om et barn skal indfries, og for andre lykkedes det i sidste ende ikke uden at have opnået en graviditet, selvom forsøgene har været mange. Fertilitetsbehandling er udfordrende og hårdt. Det er hormonindsprøjtninger, ventetid og fysiske og psykiske bivirkninger blandet med skiftevis håb og skuffelse. Lektor i psykologi, Lise Holck, forklarer, hvad det er, der sker, når man afslutter behandlingen uden at have opnået en graviditet.
I frit svæv
”Man går fra at være fertilitetspatient med håb, struktur og progression til at være noget andet. Der sker et skifte i ens identitet, og det er her, man kan stå på kanten og vippe, eller endda stå med følelsen af at være i frit svæv, når man giver slip på håbet om at blive en familie med børn. For hvad er man så, når man ikke længere er fertilitetspatient og på vej til at blive mor eller far?” spørger Lise Holck retorisk. Når fertilitetsbehandlingen afsluttes, er der ofte gået en del år med udredning, ventetid og behandlinger.
Der er sket meget undervejs, og det er derfor ikke et spørgsmål om at vende tilbage til den identitet og det selvbillede, man havde, inden fertilitetsforløbet startede. Samtidig er det svært at forberede sig på, hvad der skal ske efter behandlingen. Lise Holck forklarer da også, at det er helt normalt at ”vælte,” når håbet slukkes, og det, man troede skulle være, ikke kommer til at ske
De eksistentielle følelser er i spil
”Når fertilitetsbehandlingen ikke lykkes, kommer der en sorg, som man skal i gang med at lære at kende. Spørgsmål som: Hvad betyder det for mig, at jeg ikke får et barn, og hvor hører jeg hjemme, når jeg ikke skal være en del af forældregruppen, og ikke skal være mor. Det er her, man skal gå på opdagelse i, hvem man nu er,” forklarer Lise Holck.
Det er også på det tidspunkt, vi for alvor kommer i kontakt med grundløsheden i vores liv, og den meningsløshed der kan ligge i, at intet er sikkert i livet. Lise forklarer, at det griber ind i noget meget eksistentielt, når det, der skulle give retning og mening i vores liv, ikke bliver en realitet. For mange er det at blive forældre et øjeblik, vi har forestillet os lige fra barnsben, f.eks. når vi har leget med dukker. Det ligger dybt i mange af os, at legen en dag bliver vores virkelighed, når vi kommer til at kigge vores egen baby i øjnene.
Det at blive mor, eller far, kan med andre ord for nogen af os være en af hjørnestolperne i vores selvforståelse, og når det ikke sker, rører det ved vores identitet. Mange af de kvinder og mænd, som ønskede sig børn, gør sig tanker om, hvordan fremtiden vil forme sig, når de ikke får børn, og dermed heller ikke kommer til at give deres gener videre. For rigtig mange er det en kæmpe sorg at være det sidste led, og for andre er det også forbundet med skam, når de ikke er i stand til at føre deres gener videre.
Der kan opstå skyldfølelse overfor deres forfædre, samtidig med at ønsket om at sætte et aftryk i verden, måske er truet. Sådan behøver det dog ikke at være. ”Vi ved, at det der giver fylde i vores liv, er relationer og fællesskaber. Mennesket har en grundlæggende trang til at give noget videre. Det kan være genetik, men det kan også være erfaring og et bidrag i form af at være noget for andre. Det, at finde et fællesskab og være sammen om en sag, som er større end os selv, kan være med til at tilføre livet mening,” forklarer Lise Holck.
Kære mor…
Når fertilitetsbehandlingen afsluttes uden børn, opstår der en sorg, som ikke nødvendigvis forsvinder igen. Det skal den i virkeligheden heller ikke, for sorg er ikke noget, vi skal af med. Den vil dukke op fra tid til anden. Lise Holck forklarer, at den bedste måde at håndtere sorgen på, er at lære den at kende. På den måde kan vi undgå at blive alt for forskrækkede og overvældede, når den viser sig. For mange kan det være svært at sætte ord på følelserne og sorgen.
En ordløs sorg kan være med til at forstærke følelsen af ensomhed og isolation. Lise fortæller, at et vigtigt redskab i forbindelse med sorgprocessen, er at skrive vores tanker ned. Det er en måde at bearbejde sorgen på, samtidig med at vi finder et sprog og ord for det ”følelsesmæssige flimmer,” vi kan have indeni. ”Det kan være en hjælp at sætte ord på sine tanker og følelser ved at skrive et brev til den mor, man troede, man skulle være. Dvs. et brev til moderen i sig selv. Barnet har højst sandsynligt levet i kvindens fantasi i mange år. Når der bliver sat ord på, hvad det betyder at miste dette barn, så lærer man sorgen at kende, og så bliver den lidt nemmere at håndtere,” forklarer Lise Holck
Tidligere indsats kan hjælpe mange
Mange kvinder, mænd og par som ikke får et barn efter endt fertilitetsbehandling, efterlyser mere støtte og vejledning, når behandlingen afsluttes. Mange føler sig overladt til sig selv på et tidspunkt, hvor de er meget sårbare. Og Lise bekræfter da også behovet for mere målrettede tilbud til denne gruppe, og meget gerne inden de forlader klinikken for sidste gang.
Det ville betyde meget, hvis der var en glidende overgang, hvor kvinder og mænd blev ledt ind i et fællesskab med andre, når de afslutter behandlingen uden et barn på vej. På den måde kunne man undgå, at de følte sig så alene. Det er rigtig vigtigt, at man har nogen at spejle sig i, og nogen der også er på vej, ligesom en selv,” fortæller Lise Holck.
Hun oplever, at der i samfundet fortsat eksisterer en kulturel fortælling om, at en kvinde selvfølgelig kan få børn. På den anden side sker der i disse år en udvikling, som gradvist åbner op for en mere nuanceret opfattelse af (familie)livet.
Vi ser efterhånden flere og flere familiekonstellationer, ligesom flere og flere kvinder åbner op for deres historie om, at man kan få et godt liv uden børn. Også selvom det blev et andet liv, end man oprindeligt havde forestillet sig.
