Livsstilssygdomme og fertilitet
– når metabolisk sundhed bliver en central fertilitetsfaktor
Af Frederikke Lindenberg DVM, PhD Copenhagen Fertility Center
"
Er du sikker på, at du er gravid?
Indledning
Fertilitet bliver ofte forstået som et spørgsmål om hormoner, cyklus og sædkvalitet. Disse faktorer er uden tvivl centrale, men de fortæller ikke hele historien. I stigende grad viser forskning, at fertilitet også hænger tæt sammen med kroppens overordnede sundhedstilstand – især den metaboliske balance.
Livsstilssygdomme som overvægt, insulinresistens og type 2-diabetes spiller en langt større rolle for fertiliteten, end mange er klar over, og de påvirker både kvinder og mænd. For mange bliver denne sammenhæng først tydelig, når graviditeten udebliver, eller når man kommer i fertilitetsbehandling. Her møder man ofte en virkelighed, hvor fertilitet ikke kun handler om reproduktionsorganerne, men om hele kroppens fysiologi.
Fertilitet er mere end hormoner og prøvesvar
I fertilitetsudredning fylder hormonprøver, ultralyd og sædanalyser naturligt meget. Men selv når disse undersøgelser ser “normale” ud, kan der være underliggende faktorer, som påvirker chancen for graviditet. Livsstil og metabolisk sundhed er blandt de vigtigste.
Fertilitet er et energikrævende biologisk projekt. Ægmodning, sædproduktion, implantation og tidlig graviditet er processer, der er tæt reguleret af hormoner, immunrespons og stofskifte. Hvis kroppen befinder sig i en tilstand præget af insulinresistens, kronisk inflammation eller metabolisk ubalance, kan disse processer blive forstyrret – også uden at det nødvendigvis giver tydelige symptomer i hverdagen. Derfor bør fertilitetsbehandling ikke udelukkende fokusere på medicinske interventioner, men også, når det er relevant, inkludere støtte til livsstilsændringer, der kan forbedre kroppens biologiske forudsætninger for graviditet.
Overvægt og ændret metabolisme – mere end BMI
Overvægt og fedme er blandt de bedst dokumenterede livsstilsrelaterede risikofaktorer for nedsat fertilitet. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke kun handler om vægt i sig selv. Det afgørende er den metaboliske tilstand, som ofte følger med. Overvægt er tæt forbundet med insulinresistens, hvor kroppens celler reagerer dårligere på insulin. Det fører til forhøjede insulinniveauer, som igen kan påvirke hormonbalancen. Hos kvinder kan dette forstyrre ægløsningen, påvirke æggenes kvalitet og ændre livmoderens modtagelighed for et embryo.
PCOS er det mest kendte eksempel på denne sammenhæng, men insulinresistens kan også forekomme hos kvinder uden PCOS og uden markant overvægt. I fertilitetsbehandling ses ofte, at kvinder med overvægt eller metabolisk ubalance har behov for højere hormondoser og i gennemsnit har lavere graviditetsrater. Samtidig øges risikoen for komplikationer under graviditeten. Det betyder ikke, at graviditet er umulig, men at kroppen arbejder under mindre optimale betingelser.
Metabolisk sundhed og mandlig fertilitet
Livsstilssygdomme påvirker ikke kun kvinders fertilitet. Hos mænd er overvægt, insulinresistens og metabolisk syndrom forbundet med nedsat testosteronproduktion, ændret hormonbalance og reduceret sædkvalitet. Studier viser sammenhænge mellem metabolisk ubalance og lavere sædkoncentration, nedsat bevægelighed samt øget forekomst af DNA-skader i sædceller.
Disse ændringer kan påvirke chancen for graviditet – både spontant og ved assisteret reproduktion – og kan også have betydning for embryoudviklingen. Fertilitet bør derfor altid betragtes som et fælles anliggende, hvor begge parters sundhed spiller ind.
Tarmens mikrobiom – motor for metabolisk sundhed
I de senere år er opmærksomheden rettet mod tarmens mikrobiom som en central regulator af metabolisk sundhed. Tarmbakterierne er med til at styre, hvordan vi omsætter kulhydrater og fedt, regulerer blodsukker og opretholder immunologisk balance. Et ændret tarmmikrobiom er tæt forbundet med insulinresistens, overvægt og lavgradig kronisk inflammation. Denne metaboliske ubalance kan indirekte påvirke fertiliteten.
Inflammation og hormonelle ændringer, der udspringer af en forstyrret metabolisk tilstand, kan påvirke ægmodning, sædkvalitet og det miljø, et embryo møder i livmoderen. Dermed bliver tarmens mikrobiom en mulig brik i forståelsen af, hvorfor fertiliteten er nedsat hos nogle personer med livsstilssygdomme.
Vaginalt og endometrialt mikrobiom – betydning for implantation
Ud over tarmens mikrobiom har forskningen også vist, at både vagina og livmoderen har deres egne mikrobiomer og at disse kan være associeret med bedre udfald ved fertilitetsbehandling. Sammenhængen er kompleks, men det er sandsynligt, at systemisk inflammation og hormonelle forhold, som kan være påvirket af metabolisk sundhed og tarmmikrobiom, også spiller en rolle for disse lokale mikrobiomer. Set i et helhedsperspektiv kan mikrobiomet fungere som et forbindelsesled mellem livsstil, metabolisme og fertilitet.
En helhedsorienteret tilgang til fertilitets behandling
På Copenhagen Fertility Center interesserer vi os derfor i stigende grad for sammenhængen mellem livsstilssygdomme, metabolisk sundhed og mikrobiomet. Særligt hos patienter med overvægt, insulinresistens eller gentagne behandlingssvigt kan disse faktorer være relevante at inddrage. Det betyder ikke, at fertilitetsproblemer kan “løses” med kost og livsstilsændringer alene, eller at ansvaret placeres hos patienten. Tværtimod handler det om at supplere den medicinske behandling med viden og støtte, der kan forbedre kroppens biologiske forudsætninger for graviditet.
Små, realistiske ændringer kan i nogle tilfælde have betydning – ikke som et krav, men som en mulighed. En helhedsorienteret tilgang anerkender, at fertilitet ikke opstår isoleret i æggestokke og testikler, men er resultatet af et komplekst samspil mellem kroppens systemer. Ved at forstå og adressere disse sammenhænge kan fertilitetsbehandling blive mere individualiseret og biologisk funderet. Fertilitet handler ikke kun om reproduktion – men om helhed
Referencer
1. Practice Committee of the American Society for Reproductive Medicine. Obesity and reproduction: a committee opinion. Fertili ty and Sterility. 2021;116(5):1266–1285.
2. Sermondade N, Faure C, Fezeu L, et al. BMI in relation to sperm count: an updated systematic review and collaborative meta-analysis. Human Repro duction Update. 2013;19(3):221–231.
3. Austin C, et al. The impact of obesity and metabolic health on male fertility: a systematic review. Fertility and Sterility. 2023;120(6):1098–1111.
4. Teede H, Deeks A, Moran L. Polycystic ovary syndrome: a complex condition with psychological, reproductive and metabolic manifestations that impacts on health across the lifespan. BMC Medicine. 2010;8:41.
5. Rasmussen CB, Lindenberg S. The effect of liraglutide on weight loss in women with polycystic ovary syndrome: an observational study. Frontiers in Endocrinology. 2014;5:140.
6. Moreno I, Codoñer FM, Vilella F, et al. Evidence that the endometrial microbiota has an effect on implantation success or failure. American Journal of Obstetrics and Gynecology. 2016;215(6):684–703.
7. Hiratsuka D, Matsuo M, Hirota Y. The reproductive tract microbiome and female fertility: dysbiosis, disease links, and emerging therapeutic strategies. Fertility and Sterility. 2026. 8. Vitale SG, Ferrari F, Ciebiera M, et al. The role of genital tract microbiome in fertility: a systematic review. International Journal of Molecular Sciences. 2022;23(1):180.
