Stigning i antallet af
forældreegnetheds- undersøgelser
Kroppen forstår det før hjertet
Af journalist
Anne Buur
"
Er du sikker på, at du er gravid?
Indledning
De senere år er antallet af kvinder og par, som skal igennem en forældreegnethedsundersøgelse, steget. Det mærkes også i foreningen, hvor flere ringer ind for at få juridisk rådgivning. Kendetegnende for størstedelen af samtalerne er usikkerhed i forhold til processen, resultatet af undersøgelsen og hvilke konsekvenser det vil få for drømmen om at blive forældre.
I foreningen har vi talt med Region Syddanmark, som udfører undersøgelserne, for at finde ud af, hvad der lægges vægt på i afgørelserne.
Den 1. april 2019 overtog Regionssekretariat og Jura i Region Syddanmark opgaven med at foretage forældreegnethedsundersøgelser. Det er dog landets fertilitetsklinikker, der vurderer, hvornår der er brug for en undersøgelse. Fertilitetspatienter skal give samtykke til, at regionen må behandle deres sag, og indhente relevante oplysninger. Indtil 2019 stod Familieretshuset for undersøgelserne.
Knap halvdelen af ansøgerne får afslag
Af Region Syddanmarks årsberetning fremgår det, at der er sket en stigning i antallet af undersøgelser. Fra april 2019 og frem til årsskiftet 2019, afsluttede Region Syddanmark 92 sager, mens tallet i 2022 og 2023 lå på henholdsvis 216 og 208 afsluttede sager. Af de afsluttede sager i 2022 og 2023 fik henholdsvis 93 og 96 afslag på at starte op i behandling, mens henholdsvis 29 og 27 sager blev afvist. Afvisninger sker, når betingelserne for at behandle en sag, ikke er opfyldt, f.eks. når en kvinde eller et par ikke har givet samtykke til, at sagen må behandles, eller oplysninger indhentes. I henholdsvis 2022 og 2023 fik altså knap halvdelen afslag på at starte op i fertilitetsbehandling.
Chefjurist i Regionssekretariatet og Jura i Region Syddanmark Vickie A. V. Foged har ikke nogen forklaring på, hvorfor antallet af sager er steget de senere år. Hun fortæller, at årsagerne til undersøgelserne er de samme som tidligere, og at Region Syddanmark ikke har instruktionsbeføjelse overfor fertilitetsklinikkerne. Det er med andre ord fertilitetsklinikkerne, som vurderer, hvornår der er tvivl om forældreegnetheden, og på den baggrund kontakter Region Syddanmark. For at få et indblik i, hvordan selve processen foregår, inden der træffes en afgørelse, har vi stillet en række spørgsmål til chefjurist Vickie A. V. Foged. Her er, hvad hun svarede.
Sagerne om forældreegnethed behandles af et juridisk team. Er der psykologer med i teamet, når der er tale om en vurdering på baggrund af f.eks. en psykiatrisk diagnose?
”Der er ikke psykologer med i teamet. Det er en juridisk afgørelse, som træffes af jurister. Vi har dog mulighed for at indhente psykiatrisk supervision i forbindelse med sagsbehandlingen – og gør det. Det sætter os i stand til at læse og forstå de psykiatriske vurderinger, vi modtager i sagerne. Vi har fast supervision en gang i måneden.”
Det fremgår af jeres årsberetning, at der indhentes oplysninger fra blandt andre patientens egen praktiserende læge. Hvor stor en rolle spiller den praktiserende læges udtalelser i den samlede vurdering?
”Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvorledes de forskellige oplysninger i sagen vægtes. Vi foretager en konkret og samlet vurdering af alle sagens oplysninger.”
Det fremgår også af årsberetningen, at det: ”i de fleste tilfælde er nødvendigt, at regionen tager
kontakt til parterne selv med henblik på at få deres uddybende bemærkninger.” Hvor ofte finder der en dialog sted mellem parterne?
”Vi er i kontakt med alle ansøgerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det sker i forbindelse med, at sagen oprettes, og vi indhenter samtykke fra ansøgerne. Vi partshører også ansøgerne over alle de faktiske oplysninger, som vi vurderer, har betydning for sagens afgørelse, l flere sager har vi brug for at få en status over f.eks. faktiske forhold vedrørende en ansøger, og i de tilfælde kontakter vi ansøgerne telefonisk.”
Kan et juridisk team træffe en afgørelse alene på baggrund af udtalelser/dokumenter, eller kunne man forestille sig, at et fysisk møde med patienten/patienterne ville give et mere retvisende billede af parret?
”Sagsbehandlingen af sager om vurdering af forældreegnethed sker på et skriftligt grundlag, hvilket vil sige på baggrund af oplysninger om en ansøgers tilknytning til øvrige myndigheder og behandlingssteder, f. eks forløb i psykiatrien eller kommunen. Nogle ansøgere ønsker at uddybe deres situation nærmere i et fysisk møde, og det imødekommer vi.”
Nogle patienter afvises på baggrund af en såkaldt ældre historik (f.eks. indlæggelse/ berøring med psykiatrien i ungdomsårene).
Er der en forældelsesfrist, hvor en ældre historik ikke længere tages i betragtning?
”Vi foretager som nævnt en konkret og samlet vurdering af alle sagens oplysninger, og i den vurdering kan historikken være af betydning i forhold til at se på vedkommendes ressourcer og livsomstændigheder. Der er derfor ikke en forældelsesfrist på oplysninger. Men vi indhenter altid aktuelle oplysninger i sagerne, og kun en diagnose, der har betydning for ansøgerens/ernes evne til at drage omsorg for et barn, vil blive tillagt betydning.”
Ud fra årsberetningen kan det tyde på, at et par som i første omgang er blevet afvist til fertilitetsbehandling, vil være bedre stillet med en opdateret såkaldt ny vurdering frem for at anke deres sag. Er det rigtigt?
”Det kan vi ikke genkende. Alle ansøgninger – også genoptagelsesansøgninger – bliver afgjort på baggrund af en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder.”
l vores samfund i dag får mange stillet en diagnose. Samtidig er der flere og flere, som skal have hjælp til at få børn. Kunne man forestille sig, at de diagnoser nutidens børn og unge får stillet, vil spænde ben for dem i fremtiden, når de vil stifte familie? Eller vil forældreegnethedsundersøgelserne tage højde for denne udvikling i samfundet?
”Det er ikke en diagnose, der i sig selv er afgørende for vurdering af forældreegnetheden. Det afhænger af om en given diagnose eller tilstand vil have betydning for omsorgsevnen, og hvordan forholdene kommer til udtryk i vedkommendes ressourcer.”
Kan det ikke være svært at adskille de to udelukkende på baggrund af skriftligt materiale? Vil du uddybe?
”I vores vurdering af forældreegnethed ser vi særligt på, hvordan diagnosen påvirker ansøgerens liv; mestrer ansøgeren sit liv diagnosen til trods, og er der dermed overskud til at få et barn, eller er ansøgerens samlede ressourcer bundet op på at mestre egen tilværelse med den givne diagnose? Er diagnosen begivenhedsbestemt, f.eks. udløst af en traumatisk oplevelse, og har ansøgeren fundet personlige ressourcer til at imødekomme de personlige vanskeligheder og/eller har ansøgeren været opsøgende i forhold til at søge hjælp, og modtage hjælp, det være sig støtte i netværk eller egentlig professionel hjælp, taler dette positivt for forældreegnethed. Er der på den anden side tale om en diagnose, som ansøgeren ikke har håndteret, for eksempel fordi ansøgeren ikke har ønsket at modtage hjælp og støtte fra sine omgivelser og/eller ikke har ønsket at modtage (lægefaglig anbefalet) professionel behandling, eller fordi ansøgeren ikke vil anerkende den stillede diagnose, taler dette imod forældreegnethed, forudsat at diagnosen har betydning for forældreegnethed.”
En del fertilitetspatienter udvikler stress og depression som en direkte konsekvens af hormon- og fertilitetsbehandling. Mange er dog bange for at gå til lægen, fordi de frygter, at det kan få en negativ indvirkning på deres behandlingsforløb (f.eks. i forhold til forældreegnethed). Kan du forstå denne frygt, og er den berettiget?
”Det kan vi godt forstå. Det er dog igen vigtigt at understrege, at det ikke er en psykisk sygdom eller tilstand, der i sig selv er afgørende for vores vurdering, men hvordan det påvirker omsorgsevnen.”
Indledning
Som udgangspunkt har man ret til frihed i forbindelse med fertilitetsbehandling, men i praksis kan denne ret ofte være begrænset eller betinget. Først og fremmest kan der være forskel på, om det er dig eller din partner, der skal have behandlingen. Du har ret til fri, når det er dig, der skal have behandlingen eller undersøgelsen. Dette tæller som sygefravær, og du har derfor ret til fri med løn, som udgangspunkt. Er det din partner, der skal i behandling, har du ikke ret til fri med løn, men skal anvende ferie eller afspadsering.
De nærmere vilkår kan være bestemt af din overenskomst, og hvorvidt du er ansat i det private eller det offentlige. Er du ansat i det offentlige, og er du en kvinde, har det f.eks. ingen betydning, om det er dig eller din partner, der er årsagen til, at I skal i behandling.
Du har ret til fri med løn uanset, hvor årsagen ligger. Er du ansat i staten, har det ikke heller ikke nogen betydning, hvis du er en mand i fertilitetsbehandling. Det har det til gengæld i det kommunale, hvor du som mand kun kan få fri med løn, hvis det er dig, der er årsagen til barnløsheden.
I det private kan det have afgørende betydning, hvem der er årsagen til barnløsheden, uanset om du som mand eller kvinde skal i behandling. Dette er blot et overordnet billede af mange forskellige ansættelsesforhold, og vi anbefaler derfor, at du undersøger dine rettigheder grundigt på forhånd.
I foreningen vil vi altid gerne hjælpe dig med at få klarhed over dine rettigheder.
Derfor har du mulighed for at booke en telefonisk rådgivningssamtale med vores jurist, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvilke muligheder du har.
Skriv til os på info@fertilitetogtab.dk for at få hjælp og rådgivning.
