Ny forskning viser lovende resultater ved gentagne graviditetstab
Af journalist
Anne Buur
"
Er du sikker på, at du er gravid?
Indledning
20.000 danske kvinder gennemgår hvert år et graviditetstab. Risikoen for at abortere på et tidspunkt i livet er 25% for en dansk kvinde, mens risikoen for gentagne graviditetstab er på 13%. På trods af de høje tal finder man i mange tilfælde ikke den bagvedliggende årsag til tabene. Man ved dog, at immunologiske mekanismer kan spille en rolle hos kvinder med gentagne graviditetstab. Hos disse kvinder kan behandling med intravenøs immunglobulin (IVIG) kan øge chancen for at få et barn.
Nye forskningsprojekter fra Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Aalborg Universitetshospital viser lovende resultater, særligt hos kvinder med gentagne graviditetstab.
Påvist effekt ved høje doser af immunglobulin
Det første forskningsprojekt, hvor førsteforfatteren var læge, Ph.D.studerende, Louise M. Kofod, var et såkaldt systematisk review og metaanalyse. Her samlede man alle publicerede lodtrækningsforsøg, hvor man havde sammenlignet IVIG med placebo hos kvinder med to eller flere gentagne graviditetstab. Målet var at finde ud af, om behandlingen øgede sandsynligheden for fødsel.
Når man samlede data fra otte relevante studier og inkluderede alle kvinder uanset, om de havde fulgt behandlingen som planlagt, fandt man ikke nogen sikker forskel mellem IVIG og placebo. Anderledes så det ud, da forskerne analyserede de fem studier, hvor kun de kvinder, der havde gennemført behandlingen efter protokollen, indgik.
I denne analyse så man en sikker øgning i fødselschancen på 23 procent hos de kvinder, der havde fået immunglobulin. En supplerende analyse viste, at effekten især var tydelig i de studier, hvor man havde brugt høje doser af immunglobulin. Det tyder derfor på, at både dosis og behandlingsintensitet spiller en afgørende rolle.
Markant effekt hos kvinder med mange tab
Som et vigtigt led i projektet kontaktede man forskerne bag de oprindelige studier for at få adgang til individuelle patientdata. Det lykkedes at indsamle data fra seks af lodtrækningsforsøgene, hvilket gjorde det muligt at undersøge, om effekten af behandlingen afhang af, hvor mange graviditetstab kvinden tidligere havde haft. At man valgte at inkludere individuelle patientdata, er i høj grad med til at styrke projektet forklarer professor og overlæge på Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter Ole Bjarne Christiansen.
”Vores metaanalyse er den mest omfattende indtil videre. Det er vigtigt med inddragelse af individuelle patientdata, fordi det ikke tidligere har været beskrevet,” siger han. Resultaterne viste, at hos kvinder med seks eller flere tidligere graviditetstab var chancen for fødsel 53,3 procent efter behandling med immunglobulin, mens den kun var 17,9 procent hos kvinder, der havde fået placebo. ”Resultaterne er markante, men det ville være godt, hvis vi kunne identificere kvinderne på et tidligere tidspunkt, så de ikke skal igennem så mange tab.
Vi mangler markører, som kan identificere årsagen på et tidligt tidspunkt, men med så mange tab er det meget sandsynligt, at der er noget galt hos kvinden, og ikke fosteret,” siger Ole Bjarne Christiansen. Hos kvinder med færre end seks tidligere graviditetstab så man også en tendens til forbedret fødselschance, men her var effekten mindre og ikke statistisk sikker. Samlet set peger resultaterne på, at behandlingen især kan have betydning for den gruppe kvinder, der har oplevet mange og gentagne tab. Det er dog nødvendigt med flere studier, særligt hos kvinder med mange graviditetstab, for at kunne sige med sikkerhed, hvilke doser der er mest effektive, og hvem der har størst gavn af behandlingen.
Immunglobulin og fertilitetsbehandling
Det andet projekt, hvor førsteforfatteren var læge, Ph.D. Caroline Nørgaard-Pedersen, var et dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg, som blev gennemført fra januar 2021 til februar 2024. Her undersøgte man, om kombinationen af IVIG og prednisolon (binyrebarkhormon) kunne øge chancen for fødsel hos kvinder med mindst to tidligere graviditetstab efter IVF-, ICSI- eller behandling med fryseæg. 80 kvinder deltog i projektet, som efter lodtrækning modtog aktiv behandling eller placebo.
Hverken patienterne eller sundhedspersonalet vidste, hvilken behandling den enkelte kvinde fik, før forsøget var slut. Behandlingen blev påbegyndt i forbindelse med næste fertilitetsforsøg og fortsatte i den tidlige fase af graviditeten, hvis kvinden lykkedes med at blive gravid. Resultatet viste, at 25 procent af kvinderne, som blev inkluderet i behandlingsgruppen, endte med at føde et levende barn, sammenlignet med 15 procent i placebogruppen.
Denne forskel var dog ikke statistisk sikker, og resultatet kan derfor være en tilfældighed. Blandt de kvinder, der blev gravide efter ægoplægning, var forskellen til gengæld tydeligere. I behandlingsgruppen gennemførte 83,3 procent graviditeten og fødte et rask barn, mens det samme gjaldt 42,9 procent i placebogruppen. Her var forskellen statistisk sikker. Resultaterne tyder på, at behandlingen ikke øger sandsynligheden for at blive gravid, men at den derimod øger chancen for at gennemføre graviditeten ved positiv graviditetstest efter fertilitetsbehandling.
”Selvom kombinationen af prednisolon og immunglobulin ikke øger chancen for implantation og dermed chancen for at blive gravid efter fertilitetsbehandling, så viser vores undersøgelser, at kvindernes chance for at holde på barnet fordobles, når de står med en positiv graviditetstest, hvis de har fået behandling,” siger Ole Bjarne Christiansen. Han fortæller, at forsøget ikke giver et entydigt svar på, om det er prednisolon alene, immunglobulin alene eller kombinationen af de to, der giver den største effekt. Ole Bjarne Christiansen er dog, sammen med sine kolleger på projektet, af den overbevisning, at immunglobulin sandsynligvis spiller den vigtigste rolle, blandt andet fordi knap halvdelen af kvinderne tidligere havde fået prednisolon uden effekt, mens ingen tidligere havde fået immunglobulin.
Forskning i fremtiden
Resultaterne af de to nye forskningsprojekter indikerer, at behandling med intravenøs immunglobulin kan øge chancen for at gennemføre en graviditet, og føde et barn, hos kvinder med gentagne graviditetstab. Effekten ses især hos kvinder med seks eller flere tidligere tab, og når behandlingen gives i tilstrækkelig høj dosis. Derudover tyder resultaterne også på, at behandling, som påbegyndes før graviditeten ved fertilitetsbehandling, kan forbedre sandsynligheden for at gennemføre graviditeten. Ole Bjarne Christiansen fortæller, at han gerne vil lave flere studier med immunglobulin, hvor man bl.a. adskiller placebo, immunglobulin og prednisolon for at blive endnu klogere på effekten af de forskellige behandlinger.
Samtidig håber han på, at der vil blive udført nye internationale studier, som kan give anledning til flere svar. Det næste studie han selv skal være med til at udføre, er med det immundæmpende lægemiddel Tacrolimus, som ofte bruges som behandlingsform ved gentagne graviditetstab, men hvor dokumentationen for effekten fortsat er sparsom. I mellemtiden viser de to danske forskningsprojekter vigtige og lovende resultater, som forhåbentlig vil bane vejen for, at endnu flere kvinder og par med gentagne graviditetstab kan få den hjælp og støtte de har brug for på vejen til forældreskabet.
