september 16, 2025

Vellykket uddannelses seminar med fokus på graviditetstab

Et graviditetstab er et sorgfuldt tab, som mange bærer med sig hele livet. Selvom graviditetstab for manges vedkommende er forbundet med stor sorg, så findes der på nuværende tidspunkt ikke noget tilbud om psykologisk hjælp og støtte i sundhedsvæsenet, når en graviditet mistes. Mange kvinder og par føler sig derfor overladt til sig selv, og for en stor del af kvinderne, vil følelserne forbundet med tidligere tab, trække tråde ind i en kommende graviditet, hvor angsten for at miste overskygger glæden ved at være gravid på ny.

Målrettet undervisning med fokus på tab

I Danmark mister omkring 20.000 kvinder hvert år en graviditet. Som dansk kvinde har man ca. 25% risiko for at opleve et graviditetstab på et tidspunkt i livet, mens cirka 2-3% vil opleve gentagne graviditetstab.
Det er høje tal, som gør graviditetstab til den hyppigste graviditetskomplikation.
I foreningen er vi dagligt i kontakt med kvinder, som efterspørger støtte, hjælp og samvær med ligesindede. Som supplement til vores netværksforløb, har foreningens daglige rådgivere, psykolog Julia Jensen, jordemoder Ane Jensen og psykoterapeut Lene Vester-Madsen derfor udviklet indholdet til et uddannelsesseminar med det formål at give kvinder, der har oplevet graviditetstab, konkrete metoder og redskaber til at bearbejde og håndtere de svære psykologiske reaktioner, der er forbundet med tab.
På seminaret skulle deltagerne introduceres til teorier og praktiske metoder indenfor selvindsigt, selvaccept og kognitive coping strategier, som ville hjælpe dem med at gå igennem psykologiske udfordringer som stress, kontroltab og sorg. Derudover ville deltagerne få mulighed for at møde andre med lignende udfordringer og indgå i et fællesskab, hvor de kunne spejle sig i, og støtte, hinanden.

Myter og fakta

D. 1. juni dannede Comwell Keller i Vejle rammen om seminaret, som blev afholdt for første gang.
Stedet blev bl.a. valgt på grund af sine smukke omgivelser og centrale beliggenhed. Deltagerne skulle føle sig godt tilpas og trygge ved at møde op til det, der, for manges vedkommende, ville blive en både lærerig og følelsesladet dag.
Foreningens underviser og jordemoder, Ane Jensen, som til dagligt arbejder som sonograf på Aalborg Universitetshospital, formidlede den faktuelle og informative del af undervisningen, hvor oplægget blandt andet stillede skarpt på myter og fakta i forbindelse med graviditetstab, og der var, ifølge Ane, en særlig grund til at netop det emne blev taget op.
”Når man mister, søger de fleste en forklaring.
Nogle tyr til Google, men det er en jungle at finde ud af, og informationerne tolkes forskelligt. På seminaret kunne vi som fagfolk præsentere evidensbaseret information med fokus på, hvornår kroppen er den udløsende faktor, og hvornår der f.eks. er tale om kromosomfejl,” fortæller Ane Jensen.
Hun forklarer desuden, at mange kvinder har behov for at kende de bagvedliggende faktorer i for bindelse med tab for at få en bedre forståelse af, hvad det er, der kan ligge til grund for et tab.
”Når kvinderne forstår, hvad der kropsligt kan være på spil i forbindelse med et tab, er vi som fagfolk med til at fjerne noget af den dårlige samvittighed, som mange af kvinderne bærer rundt på. Som kvinder er vi desværre rigtig gode til at bebrejde os selv og overbevise os selv om, at det nok var løbeturen, der var skyld i, at vi mistede. Det er selvfølgelig ikke tilfældet,” understreger Ane.
Den informative del af seminaret blev fulgt op af et oplæg om den psykologiske del forbundet med graviditetstab. Her kom Julia Jensen og Lene Vester-Madsen ind på teori, håndtering, forhold og følelser. Lene Vester-Madsen men også at have så svært ved at være i angsten og frygten, at man samtidig ønsker sig et andet sted hen.
Selvom det kan lyde tungt, så fortæller Ane, at stemningen på kurset var følelsesladet, men god. Det blev meldt ud fra start, at det kunne blive en dag, hvor hele følelsesregisteret kom i spil. For at kunne tage hånd om deltagerne og skabe et tillidsfuldt og trygt rum, var der derfor også kun plads til 15 på holdet.
Ved mødets afslutning kunne deltagerne gå derfra med ny viden og værktøjer i bagagen, og, ikke mindst, en følelse af, at det er helt normalt at føle sig sårbar efter at have oplevet at miste.
I Patientforeningen håber vi at kunne afholde lignende arrangementer i fremtiden. Deltagernes tilbagemeldinger vidner da også om, at der er et behov for både vidensdeling og fællesskab for de mange kvinder, som oplever tab.
Arrangementet blev afholdt med støtte fra VELLIV fonden.
Efter en kort pause arbejdede deltagerne i små grupper med refleksionskort særligt udviklet til ufrivilligt barnløse og kvinder og par, som oplever tab. Kortene fungerede som et effektivt kommunikationsredskab, hvor der blev åbnet op for nogle gode snakke kvinderne imellem.

Når frygt og angst flytter ind

Størstedelen af kvinder som oplever graviditetstab, har det til fælles, at de også mister den ubekymrethed og forventningsglæde, som ellers er forbundet med en nyopdaget graviditet uden en historik med tab og fertilitetsbehandling. Det var derfor også et emne, som blev italesat på seminaret.
”Når man oplever graviditetstab, flytter angsten og frygten ind, og alt det lyserøde og fantastiske forsvinder. Sammen med tabet mister man også muligheden for at få lov at opleve en naiv og forventningsfuld graviditet, og deri ligger der faktisk også en sorg,” forklarer Ane.
For mange er der derfor en ambivalent følelse i at holde fast i drømmen om en ny graviditet, og et barn,

Deltager på seminaret.

”Virkelig fint arrangement med masser af nærvær, god viden og redskaber. Håber virkelig I laver det igen for at andre kan få lov at deltage.”
Deltager på seminaret.

”Et supergodt og vigtigt arrangement. Dejligt med et trygt sted, hvor man kan møde andre, der har været igennem noget, som ligner det, man selv har oplevet.
Håber der kommer flere af denne type længerevarende arrangementer, der netop har tid og plads til at give deltagerne en grundig viden om ufrivillige aborter.”
Deltager på seminaret.

Har du lyst til at dele historien? - Så klik på ét af nedenstående ⬇️

Vil du læse flere gode historier? - Så klik på ét af nedenstående ⬇️

Hej med dig!

Ønsker du at dele din historie? 
– Så tøv ikke med at række ud til os

Spørgeskema 📃

Er du kvinde eller mand i fertilitetsbehandling og samtidig aktiv på arbejdsmarkedet?
Vi inviterer dig til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at belyse, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders arbejdsliv kontra mænds, og hvorvidt arbejdslivets forventninger udgør nogle af de stressfaktorer, som mange oplever under fertilitetsbehandling.

Undersøgelsen fokuserer på dine oplevelser i forbindelse med at balancere fertilitetsbehandling og arbejdsliv. Dine perspektiver er vigtige, og vil bidrage til at øge forståelsen for kvinder i samme situation.