Med de nye udmeldinger fra regeringen, og udsigten til at få gratis hjælp til barn nummer to, vil flere kvinder og mænd lettere kunne få de børn, de drømmer om. Patientforeningen har derfor flere gange i medierne udtrykt stor tilfredshed med lovforslaget, som faktisk har været en af foreningens mærkesager i flere år. Det bør nemlig ikke være privatøkonomi, der bestemmer, hvorvidt man lykkes med at få de børn, man så brændende ønsker sig.
I kølvandet på forslaget, er der opstået en debat om, hvorvidt de offentlige fertilitetsklinikker er klar til at løfte opgaven, eller om behandlingen skal udliciteres til private klinikker for at undgå lang ventetid. Netop spørgsmålet om ventetid spiller en stor rolle for foreningens medlemmer, og vi har derfor talt med sundhedspersonalet på henholdsvis Skive Fertilitetsklinik og Rigshospitalet for at finde ud af, om de er klar til at løfte opgaven til december 2024, hvor ændringen ser ud til at træde i kraft.

Vi er klar

”Vi er klar til at tage imod patienterne.” Sådan lyder det enstemmigt fra klinikchef Helle Olesen Elbæk på Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive samt seniorforsker på Rigshospitalet, Søren Ziebe.
”Det vil kræve lidt flere scannere, lidt mere udstyr og ekstra personale, når vi får flere patienter ind, men det er ikke et problem at rekruttere nye folk. Vi får mange ansøgninger, også uopfordrede, så vi kan altid få personale til afdelingen,” fortæller Helle Olesen Elbæk.
På Rigshospitalet oplever man heller ikke problemer med at skaffe personale. Også her kommer der et stort antal ansøgninger, når der bliver slået en ledig stilling op.
Både Helle Olesen Elbæk og ledende overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anja Pinborg, vil derfor gerne mane eventuelle bekymringer i jorden, som går på, hvorvidt de offentlige klinikker er klar til at løfte den kommende opgave med flere fertilitetsbehandlinger. De vil være klar med såvel personale samt udstyr.
De fortæller samtidig, at ventetiden i henholdsvis Skive og København er begrænset. Otte uger skal man vente, inden man kan komme i behandling i Skive, mens ventetiden på Rigshospitalet er lidt længere.
”Vi har lige nu 4-5 måneders ventetid på den første samtale. I den periode indhenter vi alle relevante prøver på parret, så de er klar til at starte op, umiddelbart når kvinden får menstruation. Så ventetid er for os også udredningstid.
Vi har ingen ventetid på selve behandlingerne, dvs. kvinden melder sig på første blødningsdag, og der har vi stort set altid plads. Det er kun første samtale, vi har ventetid på,” uddyber professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, Anja Pinborg.

Pengene i den rette pulje

Der, hvor der potentielt kan opstå udfordringer, er når de afsatte midler skal ud på klinikkerne. Det kræver nemlig, at først regionerne og dernæst ledelsen på de offentlige sygehuse, sørger for, at pengene lander i den pulje, som de er tiltænkt, da regeringen lovede gratis hjælp til flere IVF-forsøg samt gratis hjælp til barn nummer to.
Kommer pengene derimod til at indgå i sygehusenes samlede budgetter, så vil fertilitetsafdelingerne naturligvis mangle dem til bl.a. ekstra personale og udstyr. Dette vil ramme patienterne særlig hårdt.
”Der er altid en risiko for, at fertiliteten drukner på de store afdelinger. Men reproduktionssygdomme skal altså tages alvorligt på samme måde som andre sygdomsområder. Og kigger vi på det samlede budget for sundhedsområdet, er det faktisk kun 0,07% der går til fertilitetsområdet,” siger Søren Ziebe.
Offentlige fertilitetsklinikker er klar til at hjælpe flere patienter

I Patientforeningen Fertilitet og Tab følger vi den videre udvikling tæt.