september 17, 2025

Flere IVF-behandlinger på offentlige fertilitetsklinikker

Nyt tiltag fra regeringen:

Regeringen lægger nu op til, at antallet af gratis IVF-behandlinger skal ændres fra tre til seks forsøg i håb om at komme de dalende fødselstal til livs. Med udgangspunkt i statistikkerne vil det betyde, at graviditetschancen stiger fra 64% til 83%. Dermed vil kvinder og mænd i behandling kunne se frem til flere forsøg og en markant større graviditetschance.
Forslaget er ikke nyt. Tilbage i 2019 kom Regionsrådet i Region Hovedstaden med netop dette for slag, som allerede dengang blev mødt med politisk opbakning og stor begejstring i fertilitetskredse.
Det vækker derfor stor glæde, at regeringen nu har taget skridtet videre og afsat 45 millioner på finansloven til tiltaget, som gør det muligt at få op til seks fertilitetsbehandlinger på en offentlig fertilitetsklinik.
”Det er fantastisk,” lyder den umiddelbare reaktion fra afdelingschefen på Rigshospitalets afdeling for fertilitet, Søren Ziebe. Han har i mange år argumenteret for, at fertilitetspatienter skal have adgang til flere behandlinger, og nu sker det endelig.
”Det er første gang man på nationalt niveau har prioriteret fertilitetsområdet. På den måde er det også en anerkendelse af reproduktionssygdomme, og det er et skridt i den rigtige retning,” siger Søren Ziebe.
Ufrivillig barnløshed er den hyppigste sygdom blandt unge mennesker i alderen 25 til 45 år. Regeringen har nu givet bolden op med et vigtigt tiltag, som prioriterer denne patientgruppe. Nu er det op til regionerne og hospitalerne at gribe den og følge forslaget til dørs.
I Patientforeningen Fertilitet og Tab har forslaget om at øge antallet af fertilitetsbehandlinger været en af vores primære mærkesager i flere år. Vi har holdt mange oplæg om gevinsten ved at tilbyde flere behandlinger, og vi er naturligvis meget glade for, at regeringen nu lægger op til en ændring, som vil komme mange fertilitetspatienter til gode. I foreningen følger vi op på forslaget

Har du lyst til at dele historien? - Så klik på ét af nedenstående ⬇️

Vil du læse flere gode historier? - Så klik på ét af nedenstående ⬇️

Hej med dig!

Ønsker du at dele din historie? 
– Så tøv ikke med at række ud til os

Spørgeskema 📃

Er du kvinde eller mand i fertilitetsbehandling og samtidig aktiv på arbejdsmarkedet?
Vi inviterer dig til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at belyse, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders arbejdsliv kontra mænds, og hvorvidt arbejdslivets forventninger udgør nogle af de stressfaktorer, som mange oplever under fertilitetsbehandling.

Undersøgelsen fokuserer på dine oplevelser i forbindelse med at balancere fertilitetsbehandling og arbejdsliv. Dine perspektiver er vigtige, og vil bidrage til at øge forståelsen for kvinder i samme situation.