Celina Ibsen

Celina er 30 år, og frivillig læge i Patientforeningen. Hun blev uddannet læge i 2022, og bor til daglig i København med sin mand Nicklas. Celina har en brændende passion for kvindesygdomme, fertilitet, graviditet og fødsler.

Hun har mange års studieerfaring fra privat gynækologisk praksis, og har efterfølgende været ansat i både Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor hun har arbejdet tæt med kvinder, graviditet, fødsler og barsel.

Celina elsker sit arbejde, og finder stor mening i at støtte kvinder gennem livets største og mest sårbare øjeblikke. Personligt står Celina midt i et fertilitetsforløb, der har været fyldt med mange tanker,
følelser og behandlinger. Efter fire års ufrivillig barnløshed og tre års fertilitetsbehandling har hun for nylig fået diagnosen adenomyose.

Celina

”Jeg er frivillig i Patientforeningen Fertilitet og Tab fordi jeg har en drømt om at bryde tabuer, skabe et stærkere fællesskab og udbrede viden og forståelse for fertilitetsproblematikker. Jeg ønsker at bidrage med rådgivning, skrive inspirerende og faglige artikler, samt holde engagerende oplæg, der kan skabe håb og støtte for dem, der står midt i en udfordrende tid.Jeg håber at kunne skabe et trygt rum, hvor ingen føler sig alene i deres rejse. Fertilitet er mere end biologi – det er også håb, drømme og kærlighed.”