Frederikke Høeg Skoven er rådgiver i Fertilitet og Tab. Hun er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2020 og har siden 2022 arbejdet med gynækologi, graviditet, fødsler og fertilitet.
I 2024 blev hun ansat på Fertilitetsklinikken på Herlev, hvor hun har varetaget scanninger, ægudtagninger og ægoplægninger samt rådgivning om ægdonation, PGT-A og videre behandlingsforløb.
Gennem sit kliniske arbejde har hun opnået indgående erfaring med både de medicinske og følelsesmæssige aspekter af fertilitetsbehandling.
Aktuelt er hun ansat i Afdelingen for Hormonsygdomme for at styrke sine intern-medicinske kompetencer, særligt inden for hormonelle tilstande, som ofte har betydning for fertilitet og
graviditet.
Frederikke er fortsat aktiv inden for det gynækologiske speciale og sidder i bestyrelsen for Foreningen af Yngre Gynækologer. Det seneste år har hun været medforfatter på opdateringen af
den nationale guideline om ægdonation, som præsenteres i år. Privat bor hun i Brønshøj med sin mand og tre børn. Hendes to ældste er tvillinger, som hun fik efter et fertilitetsforløb.
