Mange kvinder og par ender ud med at få et barn efter at have gennemgået et fertilitetsforløb. Vejen til et måske kommende barn kan dog være snoet og uforudsigelig. Nogle er blevet konfronteret med svære eksistentielle spørgsmål undervejs, og personlige grænser er blevet rykket. Der skal måske træffes beslutning om brugen af donor for at få opfyldt drømmen om et barn. For andre skal det besluttes, hvornår det er tid til at stoppe behandlingen, uden et barn på vej. Mens nogle kvinder og par ikke ønsker at gå videre til adoption, så ser andre adoption som en naturlig forlængelse af fertilitetsbehandling.
LFUB har talt med psykolog, chefkonsulent og faglig leder af PAS-ordningen (Post Adoption Services), Anita Berner. Som faglig leder af PAS-ordningen er det blandt andet Anitas opgave at sikre børnene de bedste udviklingsmuligheder, når de adopteres til Danmark. Hun leder de ca. 20 PAS konsulenter, der p.t. praktiserer forskellige steder i Danmark. Derudover har hun det faglige ansvar for de adoptionsforberedende kurser i fase to og fire.
Der er siden slutningen af 1960´erne adopteret ca. 23.000 børn fra udlandet til Danmark. Antallet af internationale adoptioner er i dag faldende, mens antallet af nationale adoptioner er stigende.
Adoption er en særlig proces, som blandt andet kræver, at man som kommende adoptant er godt klædt på til at tage imod et barn med en hel særlig start på livet. En stor del af forberedelsen (fase 2) handler om ansøgers egen parathed og de overvejelser, der er vigtige at gøre sig, inden man vælger at ansøge om adoption. Formålet er at give mere viden om adopterede børns udvikling og også om, hvorvidt adoption ”er det rigtige for mig.”
Er adoption noget for mig?
”For barnets skyld er det at foretrække, at man har sluppet ønsket om egne biologiske børn. Det er også ønskværdigt, at man er færdig med fertilitetsbehandling og klar til et nyt kapitel i sit liv. Fylder behandlingen stadig, kan man eksempelvis være for sorgfuld til at gå ind i adoptionsprocessen”, forklarer Anita Berner.
Udover at have sluppet, eller være på vej til at slippe, drømmen om egne biologiske børn, så skal man have plads i familien til at tage sig af et barn med udfordringer. Selvom det er et nødvendigt udgangspunkt, så er det ikke tilstrækkeligt at have en masse kærlighed at dele ud af. Det er nødvendigt at vide noget mere om, hvad man går ind til, ikke mindst fordi et adoptivbarn har mindst et traume, når det kommer til sin nye familie. Det skal man være gearet til at kunne arbejde med.
Grundlæggende er der nogle essentielle punkter, man som potentiel adoptant skal tage med i sine overvejelser. Tidlige traumer Et adoptivbarn kommer med mindst et traume i bagagen. Det tidlige traume opstår, når barnet bliver taget fra sin første mor. Når barnet ligger i maven, kender det mors stemme, hjertelyd, bevægelser, osv. Undersøgelser viser da også, at nyfødte tydeligt viser denne tilknytning og genkendelse, når de kommer til verden. Barnet har brug for at være tæt på sin mor efter fødslen, og vil også pr. automatik søge mor ved at dreje hovedet i retning af hendes stemme, duft, osv. Ved at fjerne barnet fra det, det har kendt, siden det blev dannet, er det første traume en realitet. Det næste traume sker, når barnet fjernes fra en eventuel plejefamilie eller fra hospitalet, hvis hospitalet har haft en fast omsorgsperson til barnet. Hvis ikke, kan hospitalsophold for det lille barn i sig selv være traumatiserende. Det samme gør sig gældende for barnets ophold på børnehjem. Barnets tidlige historie lærer barnet, at det ikke kan stole på den rytme, dagen burde have haft, og de personer der burde have været stabile. Dette kan, blandt meget andet, resultere i, at barnet udvikler stor vagtsomhed, også når det gælder tilknytningsprocessen, som er så vigtig for barnets udvikling, forklarer Anita Berner.
Det er vigtigt, at adoptivforældre er bevidste om disse særlige vilkår barnet har med sig. Det kræver blandt andet, at man har særlig fokus på ro, rytme, gentagelse og stabilitet i barnets liv lige fra dags-og døgnrytmer til måltider og hente-og bringe situationer. De faste rytmer underbygges af kærlighed og omsorg for barnet og forhåbentlig indsigt i, hvilken støtte barnet har brug for, når det reagerer på måder eller alternativt ikke reagerer, som man ville forvente af barnet i situationen.
Den følelsesmæssige historie
Adopterer man et barn, skal man også være bevidst om, at barnet har to kulturer. Det er også tilfældet, når barnet adopteres fra Danmark. Her taler man blandt andet om kulturen i den biologiske mors mave, men også samfunds- og familiekulturen, som kan variere alt afhængig af, hvorfra i landet barnet kommer.
Dernæst skal man kunne rumme, at der er to sæt forældre. Der er barnets biologiske forældre, som spiller en rolle i forhold til barnets tidlige historie, udseende og identitetsoplevelse. Anita Berner forklarer, at man nu generelt har fået fokus på epi-genetik (at traumer kan løbe i generationer gennem generne), men at hun og PAS konsulenterne nu også har fået stillet skarpt på det ”epi-kulturelle” i forbindelse med adoptioner.
”Vi har fået skærpet vores opmærksomhed på, hvordan børn fra forskellige kulturer har noget med sig, selvom de er adopterede som spæde. Vi kan eksempelvis få øje på den grønlandske fangerkultur eller blandt andre den stille pligtopfyldende kinesiske pige,” siger Anita Berner.
Anderledeshed er også et begreb, man som adoptivforældre skal kunne rumme. Fysisk vil barnet måske have en anden hudfarve, men derudover er der ofte en følelse af anderledeshed hos barnet, som kan komme til udtryk på forskellige måder gennem barnets liv og give anledning til oplevelsen af alenehed hos barnet.
”Man skal som adoptivforældre både kunne rumme anderledesheden og derudover barnets særlige historie, for at barnet kan udvikle sig bedst muligt. Det drejer sig både om barnets faktuelle historie men bestemt også om den svære følelsesmæssige historie, som barnet bærer med sig. Vi anbefaler, at man fortæller barnet dets historie, både den faktuelle og den følelsesmæssige, allerede inden det forstår, hvad man siger, og fortæl gerne historien ofte gennem barnets opvækst,” siger Anita Berner.
Hun understreger også, at barnet i Danmark har ret til at kende sin historie i juridisk forstand, og at fortællingen er en afgørende brik i identitetsudviklingen hos barnet.
Den følelsesmæssige historie er mindst lige så vigtig som den faktuelle. Selvom historien kan være svær at rumme som adoptant, er det vigtigt, at man evner og tør mærke og forestille sig, hvordan det mon har været at være barnet, inden det blev adopteret. Dernæst skal man turde være sammen med barnet om de følelser, så barnet ikke er alene om de skræmmende følelser, det ikke har ord for.
Danmark er foregangsland
En af de vigtigste forudsætninger for et harmonisk familieliv er blandt andet, at man ikke isolerer sig, når man har fået et barn. Læner man sig derimod lidt op ad adoptionsmiljøet i Danmark gennem livet, er der altid et fællesskab, som både inkluderer netværksgrupper for adoptanter og adopterede, men også egentlige gruppe- og rådgivningstilbud, forklarer Anita Berner.
”Danmark er et foregangsland i forhold til, hvordan vi tager os af adoptivforældre. Vi er meget kompetente og passer enormt godt på vores adoptivforældre. Som adoptant er man derfor ikke alene. Man kan blandt andet søge rådgivning omkring, hvad barnet har brug for i en given alder,” siger Anita Berner.
Som adoptivforældre har man automatisk ret til 20 timers rådgivning gennem PAS konsulenterne (Post Adoption Services).
Her er psykologer og psykoterapeuter parate til at rådgive og vejlede. Rådgivningstilbuddet er til rådighed fra barnet er helt lille, og indtil det fylder 18 år. Herudover er der i PAS ordningen flere forskellige gruppetilbud til både adopterede og adoptanter. Ydermere er der også altid mulighed for at kontakte Adoption og Samfund, som støtter og vejleder adoptivforældre og adoptivbørn.
Adoptionsprocessen -kort fortalt
Første skridt i adoptionsprocessen er at tage kontakt til familieretshuset. Herefter indledes godkendelsesprocessen, som er inddelt i fire faser.
Fase 1 er en gennemgang af privatøkonomi, helbred, boligforhold, osv.
Fase 2 er fire dages obligatorisk kursus, som afholdes over to weekender. Kurset har til formål at forberede deltagerne på adoption og gøre dem klogere på, hvorvidt adoption er den rigtige vej at gå. Kurset varetages af kursusledere, der alle også er PAS rådgivere.
Fase 3 handler om ansøgers parathed til at adoptere. Her finder de personlige samtaler sted. Det er sagsbehandlere fra Familieretshuset, som afholder samtalerne.
Fase 4 er ikke en del af godkendelsen, men ligger efter godkendelsen. Her modtager man tre timers obligatorisk rådgivning, lige inden man henter sit barn, og tre timer umiddelbart efter, man har ”hjemtaget” barnet. Dette for at sikre den bedst mulige start på familielivet.
Godkendelsesprocessen tager cirka et år. Herefter vil ventetiden variere alt afhængig af, hvilket land, der adopteres fra. I nogle lande er ventetiden fire år, mens det i andre lande går meget hurtigere. For så vidt angår de 34 danske børn, Adoptionsnævnet i 2021 matchede med godkendte adoptanter på den nationale liste, havde adoptanterne forinden været skrevet op til national adoption i gennemsnitlig cirka fem måneder.
Aldersforskellen mellem barnet og adoptivforælderen må højst være 42 år. Det betyder, at man skal ansøge om adoption af et barn i alderen 0-4 år, inden man fylder 43 år.
Anita Berner fortæller afslutningsvist, at hun er bekendt med alle myterne omkring adoption. Hun vil derfor gerne være med til at udbrede kendskabet til adoption gennem formidling og information, så alle kommende forældre kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag.
Fakta: Vil du vide mere om adoption
På Ankestyrelsens hjemmeside er der mulighed for at læse mere om adoption: ankestyrelsen.dk
Myter og fakta om adoption: adoption-pjece-print-31-jan.pdf (ast.dk)
Foreningen Adoption og Samfund kan også hjælpe og vejlede ved spørgsmål om adoption: https://adoption.dk
DIA er Danmarks eneste formidlingsorganisation for internationale adoptioner. Læs mere her: www.d-i-a.dk (OBS! DIA stoppede med at gennemføre internationale adoptioner i januar 2024)